tirsdag den 25. september 2012

Min første fondant kage

Jeg kan ikke lige huske hvordan den første tanke om fondant kager opstod. Jeg har altid godt kunne lide at bage og i nogle perioder mere end andre har jeg da også fået bagt en del.

Men da tanken om fondantkage slog ned i mig var jeg meget i tvivl om hvor og hvordan jeg skulle starte. Jeg tror også lettere nervøs, da jeg var hoppet over generalprøven og gået direkte til præmieren...min datters fødselsdag. Så det var vigtigt for mig at kagen blev god.

Efter et kursus (bryllupskage) hos specialkøbmanden, hvor jeg fik en fornemmelse af hvordan det er at arbejde med fondant har jeg fået blod på tanden for lidt mere.

 
Min første pyntede fontant kage

Jeg blev overrasket over hvor nemt det var i forhold til mine forventninger. Det skal siges at min tålmodighed til tider er meget kort, og det var også nogle af de tanker jeg gjorde mig om det at lave fontant kage.